Forsyningen sælger stor ejendom i Rønne
Foto: Tommy Kaas

14. FEB 2017 • 07:38 • AF TOMMY KAAS

Forsyningen sælger stor ejendom i Rønne

Som et led i Bornholms Energi og Forsynings fusion rykkes medarbejderne tættere sammen, og selskabet sætter bygninger til salg.

Virksomhedens entreprise-afdeling har til huse på Hovedgårdsvejen, og fremover vil medarbejderne herfra rykke til Industrivej. Godthåb huser nu net-afdelingen, og medarbejderne herfra flytter ligeledes til Industrivej.

– Lejemålet på Hovedgårdsvejen, hvor Entreprise bor i dag er allerede opsagt, og Godthåb, som ligger med hovedbygning og garageanlæg på Almindingsvej 10 i Rønne, sættes til salg til overtagelse efter sommerferien, forklarer direktør Rasmus Sielemann Christensen.

Se billedserien her.

Noget af grunden til ejendommen, som tidligere har været mejeri, er allerede solgt til den kommende Rema 1000-butik.

Bygger ud på Industrivej
Med flere medarbejdere på Industrivej planlægger Bornholms Energi & Forsyning også at bygge til.

– Vi vil bygge ud, så vores garager og lager kan rumme det materiel, vi flytter med fra Godthåb og Entreprise-afdelingen. Status lige nu er, at vi er i gang med byggeansøgninger, og vi forventer at gå i udbud omkring 1. marts.

– Og vi glæder os til at vi bliver samlet endnu mere. Vi kan allerede på de initiativer vi har gjort indtil videre set at det bliver nemmere for vores kunder at henvende sig det rigtige sted. Oven i det så er vores medarbejdere også rigtig glade for at få en endnu større faglig sparring i hverdagen, som i gen bliver til fordel for alle.

– Vi har iværksat mange nye ting for at understøtte samarbejdet; vi har bl.a. lige taget et nyt intranet i brug, og alle medarbejdere samarbejder allerede i dag på tværs af lokationer - på den måde arbejder vi hele tiden på, at vi giver kunderne den bedste kundeservice, siger Rasmus Sielemann Christensen.

SENESTE NYHEDER

29. MAR 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
29. MAR 2017 • 10:38
Boom på sommerhuse i vente
29. MAR 2017 • 07:21
Tøjbutik flytter til ny adresse

MEST LÆSTE BORNHOLM

28. MAR 2017 • 13:48
Nyt p-forbud kan lukke forretning

Mest læste