Forsyningen rykker sammen i færre lokaler
Foto: Allan Rieck

14. FEB 2017 • 07:30 • AF TOMMY KAAS

Forsyningen rykker sammen i færre lokaler

Bornholms Energi & Forsyning rykker tættere sammen og går fra fire til to lokationer i løbet af foråret. Det fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

Da Bornholms Energi & Forsyning blev til ved en fusion mellem Bornholms Forsyning og Østkraft i foråret 2016, var det allerede på det tidspunkt planlagt, at virksomheden skulle rykke sammen på færre lokationer.

– Den proces begynder vi her til foråret, og vi ser alle meget frem til at komme tættere på hinanden, siger Rasmus Sielemann Christensen, som er direktør i Bornholms Energi & Forsyning.

– Vores interne dialog bliver lettere, vi kan hurtigere agere, når det er påkrævet, og derudover er der ganske enkelt sund økonomisk fornuft i at arbejde på to steder frem for fire, siger Rasmus Sielemann Christensen.

– Vi har allerede rokeret en del rundt på medarbejderne for at sikre, at dem som arbejder indenfor de samme områder, også sidder sammen. Vi har allerede i efteråret samlet kundeservice på Skansevej og samlet vores tekniske rådgivning på Industrivej. Nu tager vi så det naturlige næste skridt og samler vores entrepriseafdeling samt vores net-afdeling på Industrivej.

SENESTE NYHEDER

21. SEP 2017 • 20:02 KUN FOR ABONNENTER
Stort interview: International topmodel gør comeback på Bornholm
21. SEP 2017 • 16:01 KUN FOR ABONNENTER
Sådan kan modstanderne komme af med kunst i rundkørsel

MEST LÆSTE BORNHOLM


20. SEP 2017 • 18:09 KUN FOR ABONNENTER

Svanekeboere BZer byens tidligere sygehus

Mest læste