17 år gamle NaturBornholm skal renoveres
Foto: Berit Hvassum

13. FEB 2017 • 07:24 • AF JAKOB MARSCHNER

17 år gamle NaturBornholm skal renoveres

Publikum vil ikke komme til at opdage noget. Men inden længe begynder NaturBornholm på en række arbejder for at holde sin bygning ved lige for sammenlagt næsten 700.000 kroner.

– Det kommer til at foregå helt bag kulisserne, siger direktør Peter Haase.

NaturBornholms bygning er nu 17 år gammel, så her og der i krogene gemmer den på dele og installationer, der ikke fungerer optimalt længere.

Taget skal sikres mod vand, og også ventilation, belysning og en del af brandsikringen skal der skiftes ud på.

– Vi kan ventilere ud mod gaden og mod Klintebakken, og røglemmene i vinduerne er også en del af brandsikringen. Hvis der skulle opstå en brand, åbner og lukker de, alt efter hvad behovet er. De bidrager til at forhindre, at en brand kan udvikle sig, fortæller Peter Haase.

– Nogle af vinduesmotorerne er slidt ned, så ikke alle røglemmene kan åbne og lukke, som de skal, siger NaturBornholms direktør, der føjer til, at problemet ikke er så stort, at brandmyndighederne har påtalt det.

SENESTE NYHEDER

20. FEB 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
20. FEB 2017 • 12:02
Bus spildte olie på vejen

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste