Husker du niårige Liv, der mistede katten Sofus for et halvt år siden? Nu er der overraskende nyt
Fotos: Anne Gerd Sindballe

30. JAN 2017 • 15:26 • AF TOMMY KAAS

Husker du niårige Liv, der mistede katten Sofus for et halvt år siden? Nu er der overraskende nyt

Efter en ferie på Bornholm i sommer indrykkede dengang niårige Liv Kjølby Sindballe fra Humlebæk et rørende læserbrev i Bornholms Tidende:

Familiens kat Sofus var løbet væk fra huset på Dueodde, og selv om familien udskød hjemrejsen for at lede efter Sofus, lykkedes det ikke at få ham med hjem.

I mellemtiden er der gået et halvt år, og familien Sindballe havde nærmest afskrevet nogensinde at se noget til Sofus igen.

Men forleden var der overraskende nyt i sagen.

Dyreinternatet Hoglebjerg fik onsdag i sidste uge indleveret en noget pjusket og forkommen main coon-kat. Den kunne dårligt bevæge sig, uden at det trak i huden på grund af den filtrede pels, fortæller Lotte Dernie fra Hoglebjerg, og hun kørte derfor katten til dyrlægen.

Her var beskeden:

– Er det ikke Sofus, som blev beskrevet i Bornholms Tidende i sommer?

Og jo, den chippede kat viste sig at være identisk med Livs elskede Sofus, og snart blev familien i Humlebæk kontaktet – og glæden var stor.

– Liv hoppede og dansede af glæde, da vi fik det opkald. Vi er alle sammen meget, meget glade, siger nu 10-årige Livs mor, Anne Gerd Sindballe til Bornholms Tidende.

Artiklen fortsætter under billedet.



Anne hentede Sofus på Bornholm forleden, og selv i lufthavnen kunne man huske historien om Liv og Sofus.

– Så vi blev jo behandlet som konger, og det kendetegner hele den her historie: Folk har været så søde og hjælpsomme, siger Anne Gerd Sindballe.

– Det er altså ikke alle steder, man vil tage sig tid til at køre en kat på internat mellem Rønne og Hasle, når man finder ham på nexøkanten. Det er sådan noget, man gør på Bornholm, og det er vi så taknemmelige for, siger Anne Gerd Sindballe, som fortæller, at der er et nyt læserbrev på vej til Bornholms Tidendes spalter.

– Ja, Liv vil meget gerne sige tak til hele Bornholm, for uden jeres hjælp havde vi ikke fået Sofus hjem igen.

Og Sofus: Han er blevet klippet som en puddel og er på en slags fedekur – men han er vist også glad for at være tilbage i familien Sindballes trygge rammer.

Du kan læse Livs nye læserbrev i Bornholms Tidende mandag.

Køb dagens avis som e-paper fra kl. 14.00 - Klik her

SENESTE NYHEDER

23. OKT 2017 • 07:19SPORT
Stort o-løb udvides med bysprint
22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER
Weekendens leder: En skål for Bornholm!

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. OKT 2017 • 19:10
Martin vil lave gin i Tejn
21. OKT 2017 • 20:41 KUN FOR ABONNENTER

På tur gennem den farvestrålende efterårsskov

21. OKT 2017 • 19:49 KUN FOR ABONNENTER

Punktum for travsæsonen: Socialdemokraterne trak fra

21. OKT 2017 • 19:10

Martin vil lave gin i Tejn

21. OKT 2017 • 17:05 KUN FOR ABONNENTER

Kampvogn går i hi

Mest læste