Forurenet jord fjernes for en halv million kroner
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

12. JAN 2017 • 10:14 • AF PETER TIEMROTH

Forurenet jord fjernes for en halv million kroner

225 tons svært forurenet jord vil nu blive afgravet og fjernet fra en ejendom på Højbovej 5 i Nexø.

Kommunens teknik- og miljøudvalg vil spendere en halv million kroner til projektet, der også omfatter reetablering af grunden.

Forureningen har været kendt siden 2012, hvor grunden efter besigtigelse af kommunens Teknik og Miljø har været kortlagt som mulig forurenet som følge af aktiviteter i en tidligere ejers tid fra 1999 til 2011.

Grunden benyttedes dengang til oplag af lystbåde med tilknytning til Nexø Sejlklub.

Der blev foretaget rengøring og istandsættelse af bådene, ligesom der i perioden er foregået motorreparationer på dele af ejendommen.

SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. MAR 2017 • 08:02
16 tilmeldte sikrer ny uddannelse

Mest læste