Fortsat uvished: Her er skøjtebanens deadline

7. DEC 2016 • 09:57 • AF TOMMY KAAS

Fortsat uvished: Her er skøjtebanens deadline

– Vi arbejder febrilsk på at finde en løsning.

Det siger Carsten Clemmensen, idrætsinspektør i Bornholms Regionskommune, om skøjtebanens fremtid, som lidt endnu må ligge hen i det uvisse.

Køleanlægget har pådraget sig nogle skader, som det har vist sig svært at udbedre, og kommunen er fortsat i dialog med leverandørerne, der fortsat tror på, at skøjtebanen kan laves.

Men:

– Jeg må også være realistisk, for der er grænser for, hvor længe vi kan vente, siger Carsten Clemmensen, som har sat skæringsdatoen til den 14. december.

– Har vi ikke fundet en løsning der, må vi konstatere, at skøjtebanen ikke kommer op denne vinter.

Til gengæld lover Carsten Clemmensen, at den populære vinteraktivitet ikke er kørt i garagen for sidste gang.

– Vores leverandører siger, at der ikke er tale om en varig skade, så skøjtebanen skal nok komme op igen – hvis ikke i år, så næste år, siger han.

SENESTE NYHEDER

19. NOV 2017 • 19:24 FOR ABONNENTER
Kommunen er på vej væk fra benzinbilerne
19. NOV 2017 • 10:48 FOR ABONNENTER
En regnorm kan ikke drukne
19. NOV 2017 • 10:01
Hasle holder Havnens Dag igen

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. NOV 2017 • 19:02
Her er Nexøs fire nye skulpturer
18. NOV 2017 • 07:38
204.000 kr. til museet

Mest læste