Vikings første hjemmekamp er et topopgør
Kim Rander og co. spiller i Aakirkeby søndag eftermiddag. Foto: Allan Rieck

5. NOV 2016 • 13:13SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Vikings første hjemmekamp er et topopgør

Efter tre kampe i træk på udebane er Viking Rønne Håndbold klar til at spille sæsonens første hjemmekamp.

Og dog, for søndagens opgør mod Hillerød spilles i Aakirkeby Hallerne, da Viking Rønnes normale hjemmebane i Rønne er optaget af et andet arrangement i weekenden.

Til gengæld er der tale om et topogør, og den slags elsker de jo i Aakirkeby.

– Ja, Hillerød ligger nummer et i puljen og er ubesejret, så bedre modstander til årets første hjemmekamp kan vi næppe ønske os, siger Viking Rønne-træner Michael Mortensen.

Viking er ligeledes ubesejret, da de første tre kampe har kastet fem point af sig.

– Så søndagens kamp vil vise, om vi kan være med i toppen af Serie 1, som er den sportslige målsætning for 2016/17-sæsonen, siger Michael Mortensen.

Kampen spilles i Aakirkeby søndag klokken 14.45.


Mest læste