Ingrid Jørgensen fra Kvindekrisecentret
Kvindekrisecentret på Haslevej.

28. SEP 2016 • 11:45AAKIRKEBY • AF ELLEN KOFOD

Ingrid Jørgensen fra Kvindekrisecentret

Aakirkeby og Pedersker Menighedskreds

Tirsdag aften, den 4. oktober kl. 19 kommer Ingrid Jørgensen fra Kvindekrisecentret i Rønne på besøg i Aakirkeby og Pedersker Menighedskreds i Kontakthuset, Aakirkeby.

Ingrid Jørgensen vil fortælle om Kvindekrisecentret, der er et tilbud til kvinder, som er udsat for vold, både fysisk og psykisk. Der er plads til 4 kvinder og 6 børn. Kvindekrisecentret ligger på Haslevej i Rønne.

Formålet for kvindekrisecentret er at yde midlertidig anonym beskyttelse, men målet er også at opholdet på krisecentret giver kvinder og børn ro og kræfter til at komme videre.
Krisecentret bestræber sig derfor på, at de rammer beboerne skal færdes i, giver mulighed for ro og privatliv. Samt at der vises respekt for beboerne ved at tilbyde ordentlige, velholdte rammer både ude og inde.

Alle interesserede er meget velkommen.


Mest læste