Rema 1000 lancerer ny måde at handle på

26. SEP 2016 • 07:51 • AF TOMMY KAAS

Rema 1000 lancerer ny måde at handle på

Discountkæden Rema 1000, der i sidste uge fik kommunalbestyrelsens grønne lys til at åbne butik i Rønne, lancerer i dag en ny deleøkonomisk løsning, som i al hemmelighed har været undervejs det seneste år.

Som den første af sin slags i Danmark vil Rema 1000 gøre det muligt at handle fra sin smartphone og få indkøbsposen leveret til døren af privatpersoner.

Det fortæller kæden i en pressemeddelelse.

Deleøkonomien og nye, digitale løsninger har for længst taget Danmark med storm, og mange bruger de nye tjenester, der har vendt op og ned på adskillige brancher, lyder baggrunden for at lancere Vigo, som den nye løsning hedder.

Med den digitale løsning for vareudbringning er Rema 1000 de første på dagligvaremarkedet, der bringer deleøkonomien ind i detailbranchen. Henrik Burkal, der er administrerende direktør i Rema 1000, håber, at projektet kan blive en del af danskernes travle hverdag.

– Vigo skal gøre det nemmere for danskerne at klare indkøbene i en travl hverdag. Lige meget hvor du er, kan du med få tryk på telefonen handle med Vigo og få varerne leveret til døren af andre, der lægger deres rute forbi dit hjem. Det bliver en håndsrækning til de travle familier, siger Henrik Burkal.

Tag naboens indkøbspose med
Ligesom rejse-appen Gomore, der forbinder forbinder folk med behov for transport, skal Rema 1000's Vigo bringe folk tættere sammen – her via de daglige indkøb, siger rådgiver og deleøkonomi-ekspert, Jesper Bove-Nielsen.

– I stedet for centrallagre og flere varevogne, kan vi hjælpe hinanden med at handle. Når jeg alligevel skal hjem efter en indkøbstur, kan jeg ligeså godt tage en indkøbspose med til naboen. Og sådan tror jeg, at der er mange, der tænker, siger Jesper Bove-Nielsen.

SENESTE NYHEDER

23. FEB 2019 • 13:08 FOR ABONNENTER
Ny 30-årig kontrakt: De vil åbne et kraftcenter i Nexø
23. FEB 2019 • 10:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. FEB 2019 • 10:40
Legekæden kommer til Nexø
23. FEB 2019 • 08:25
Nye ejere på Lyngholt Camping
22. FEB 2019 • 19:17
Bådebyggere med røde tal
22. FEB 2019 • 12:10
Nyt opgør på vej i 3F Bornholm
22. FEB 2019 • 17:01 FOR ABONNENTER

Svaneke: Mere kontrol kunne finansieres af flere fastboende

22. FEB 2019 • 16:22 FOR ABONNENTER

Karamel Kompagniet uddelte gave til kunde nummer 20.000

22. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER

Menighedsråd vil bygge nyt hus tæt på kirken

Mest læste

22. FEB 2019 • 14:18 FOR ABONNENTER

DBU-formand klar til genvalg i 2020