Venlige børn i Nexø
Børnene skal øve sig i at gøre noget for andre, fortæller Julian Grønbech-Dam, som er leder af Værftets børneklub. Foto: Elisabeth Krogh

20. SEP 2016 • 18:30NEXØ • AF ELISABETH KROGH

Venlige børn i Nexø

Mellem klokken 19.00 og 20.00 i dag kan folk i Nexø opleve uventet venlighed, når et nyt landsdækkende initiativ nu når til Bornholm.

Græsrodsbevægelsen Elsk Danmark har fået en bornholmsk aflægger og det vil kunne ses i aften i Nexø.
Her vil venlige børn tilbyde at vaske bilruder, dele popcorn ud, eller udlevere klippekort til lidt hjælp med for eksempel at bære dine indkøbsvarer, feje dit fortov eller måske gå tur med din hund.

Det er børn fra legelandet Værftets børneklub Rock Solid, der vil være hjælpsomme overfor deres medmennesker.

- I Værftet vil vi gerne fortælle børnene at de kan gøre en forskel i deres lokalmiljø og overfor de børn, unge og voksne de er iblandt. Selvom man bare er 11-12 år, er man allerede et forbillede for nogen. Og det at gå foran og hjælpe hinanden - det er noget vi skal øve os i - så vi bliver gode til det, skriver Værftet på sin Facebook.

Eventet foregår i samarbejde med gruppen Elsk Bornholm, som udspringer fra Elsk Danmark, der er en bevægelse af kirker og kristne organisationer, der øver sig i at engagere mennesker til at elske den by de bor i gennem venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed.




Mest læste