Armenien - et spændende og smukt land
Ararat bjerget

13. SEP 2016 • 09:00AAKIRKEBY • AF ELLEN KOFOD

Armenien - et spændende og smukt land

Aakirkeby og Pedersker Menighedskreds

Tirsdag den 20. september kl. 19 kommer Ulla og Henning Kiilerich, Aakirkeby i Kontakthuset og fortæller om Armenien - et spændende og smukt land.

Armenien er et bjergrigt land, der grænser op til Georgien i nord, Aserbajdsjan i øst, Iran og en eksklave tilhørende Aserbajdsjan i syd og Tyrkiet mod vest.

Ulla og Henning Kiilerich vil vise billeder og fortælle om verdens ældste kristne land, der ligger i "skyggen" af Ararat bjerget, som er en snedækket sovende vulkan, beliggende tæt ved det nordøstlige hjørne af Tyrkiet.

Alle er velkomne denne aften til et spændende foredrag.


Mest læste