Om lidt ryger han i...
Åh nej, bare han ikke rammer, synes den frivillige i vandstolen at tænke. Men det gjorde han...Foto: Elisabeth Krogh

3. SEP 2016 • 14:02NEXØ • AF ELISABETH KROGH

Om lidt ryger han i...

Børnefestival i Nexø i fuld gang

Det kolde gys venter i eftermiddag for de frivillige som bemander vandstolen ved Børnefestivalen i Nexø. På et velrettet kast fra de besøgende ved festivalen ryger de frivillige nemlig i baljen, og den er kold, forlød det, da Bornholms Tidende for lidt siden besøgte festivalen.

Den modige frivillige, der tog den første tjans, røg et øjeblik efter i med et ordentlig plask - til stor fornøjelse for publikum.

Børnefestivalen er i år flyttet fra Ferskesøparken til området indenfor og udenfor Værftet, der også rummer skatehal, legeland og cafe, på Nexø Havn.
Festivalen blev skudt i gang med et børneløb klokken 12.00 og frem til kl 17.00 er der nu masser af aktiviteter for børn.

Blandt andet ponyridning, bueskydning efter balloner, sumobrydning, fiskedam, hønselortelotto med masser af præmer, og man kan prøve ture på segway, en motorcykeltur et par kilometer ud fra Nexø eller se Nexø fra oven fra en stigevogn og meget mere.

Indenfor er der loppemarked med blandt andet masser af legetøj og cafeen har et hav af kager til salg.

Børnefestivalen afvikles under mottoet Børn hjælper Børn, så al indtjening fra dagen går til at starte skolegang for børn i et fattigt område i det nordlige Cambodja, der ellers ikke har noget skoletilbud.

Mest læste

13. JUL 2019 • 19:49 FOR ABONNENTER

Træneren savner opbakning til Nexøs nye projekt