Kvinde kom alvorligt til skade ved arbejdsulykke
Foto: Jens-Erik Larsen

25. AUG 2016 • 15:22HASLE • AF HOLGER LARSEN

Kvinde kom alvorligt til skade ved arbejdsulykke

En yngre kvinde fra Fyn er indlagt på Bornholms Hospital efter at være kommet alvorligt til skade ved en arbejdsulykke på en gård i Hasleområdet.

Hændelsen, som fandt sted mandag eftermiddag, er ikke blevet til noget politimæssigt, oplyser politikommissær Tommy Mandrup, Bornholms Politi.

– Da vi får anmeldelsen, tager vi derud og undersøger sagen, og vi kontakter Arbejdstilsynet. På det foreliggende vurderer Arbejdstilsynet, at der er tale om et hændeligt uheld, og derfor sker der ikke videre i sagen.

Tommy Mandrup oplyser, at uheldet skete, da et landbrugskøretøj bakker inde i en bygning. 

Kvinden, der er ansat ved Natur- og Erhvervsstyrelsen, var sammen med en kollega på inspektion på gården, hvilket føreren af køretøjet ikke ved noget om. Han plejer at gå alene inde i bygningen.

Da han bakker med køretøjet, en såkaldt teleskoplæsser, bliver kvinden ramt, og hun får baghjulet fra det syv ton tunge køretøj over sig. 

Bornholms Tidende har fået oplyst, at kvinden kom alvorligt til skade med sin hofte og blev indlagt på intensiv-afdelingen på Bornholms Hospital. Hun er uden for livsfare og får formentlig ingen mén af ulykken.


SENESTE NYHEDER

19. OKT 2019 • 16:52 FOR ABONNENTER
Det løber rundt i kiosken ved Jons Kapel
19. OKT 2019 • 16:12 FOR ABONNENTER
Forsvarsmuseet sluttede flot sæson med et brag
19. OKT 2019 • 13:05
En katteven aflyser
19. OKT 2019 • 10:09 FOR ABONNENTER
Jeg har arbejdet hver eneste nytårsaften siden 1971
19. OKT 2019 • 10:00NAVNE
Dødsfald
18. OKT 2019 • 15:49 FOR ABONNENTER

Brexit sætter hans drøm på standby

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet