Seje sejlere nåede Nexø
Erik Venøbo i Lipstick, er nu en af de få både i kapsejladsen, som er på vej mod Nexø. Foto: Katrine Bertelsen

8. JUL 2016 • 13:30NEXØ • AF ELISABETH KROGH

Seje sejlere nåede Nexø

De første både i kapsejladsen Quantum Danmark Rundt Singlehand er nået frem til Nexø.

Af de 22 deltagere er flere udgået af konkurrencen, og andre har valgt at afkorte turen og kappe Bornholm af, men p.t. ser det ud til, at foreløbig seks både er på vej mod Nexø, og to ankommet.

Kapsejladsen gennemføres for første gang, og på den otte dage lange sejlads skal deltagerne helt alene ombord i deres både sejle i alt 646 sømil fordelt på seks etaper, hvoraf det meste af sejladsen er gennemført, når bådene når til Nexø.

Starten gik fredag i Skovshoved. Herefter har sejlerne været i Skagen, Bønnerup, Assens og Gedser.

Når sejlerne er ankommet til Nexø, skal de have minimum 8 timer i havn og herefter går ruten nord om Bornholm tilbage mod målet i Skovshoved, hvor de skal være inde senest søndag aften kl 20.00.

Kapsejladsen blev forsinket på grund af stærk blæst onsdag, og løbsledelsen har besluttet, at de både, der var bange for ikke at kunne nå i mål til tiden, må klippe Bornholm af. De vil stadig blive betragtet som at de har fuldført kapsejladsen.

Man kan følge sejladsen her: http://danmarkrundtsinglehand.dk/da/tracking/


24. JUN 2019 • 16:27 FOR ABONNENTER

Mange gode fund på genoplivet loppemarked

Mest læste