Ulovligt bål ved Vang slukket af brandvæsnet

23. JUN 2016 • 14:23HASLE • AF MORTEN BRANDBORG

Ulovligt bål ved Vang slukket af brandvæsnet

Brandvæsnet er torsdag eftermiddag rykket ud til brand i et skovstykke ved Vang

Flere slukningskøretøjer blev kl. 14.21 sendt til et mindre skovområde øst for Vang, hvorfra der var slået alarm.

- Nogle forbipasserende borgere kom forbi og så et kæmpe bål inde på et skovstykke, lyder det torsdag eftermiddag fra Indsatsleder Michael Grønbech-Dam fra Bornholms Brandvæsen.

Han roser borgerne, der slog alarm, særligt hvor der meget tørt i naturen.

- Det var et ulovligt bål af kvas på ca. 8 x 15 meter, siger Michael Grønbech-Dam, som har svært ved at forstå, at voksne mennesker kan begive sig ud i den slags.

Brandvæsnet har endnu ikke afgjort, om lodsejeren kommer til at betale for slukningen, eller om pågældende får en bøde.


Bålet slukket
- Vi har slukket bålet og fortalt lodsejeren og hans søn, hvilke regler der er for afbrænding af affald og det er i øvrigt ikke tilladt i perioden fra den 1. marts til 1. december, siger Michael Grønbech-Dam.

Indsatslederen opfordrer folk, der planlægger afbrænding til, at læse om reglerne på BRK.s hjemmeside og i øvrigt indhente de nødvendige tilladelser hos Teknik & Miljø i Regionskommunen.
Han opfordrer alle til, at være ekstra forsigtige nu, hvor der er meget tørt i naturen.

SENESTE NYHEDER

21. OKT 2019 • 22:50 FOR ABONNENTER
'Helårsåbent vil betyde et brud med livsstilen'
21. OKT 2019 • 22:05 FOR ABONNENTER
Mindeord: En ny stjerne på himlen bliver tændt
21. OKT 2019 • 20:09 FOR ABONNENTER
Ricko har serveret årets sidste sild
21. OKT 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Rønne-værtshus blev årets hit
21. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

Mest læste