Politiet roser trafikanter
Foto: Morten Brandborg

17. JUN 2016 • 20:55FOLKEMØDET • AF MORTEN BRANDBORG

Politiet roser trafikanter

Bornholms Politi er tilfreds med folkemødegæsternes trafikale adfærd

Bilisterne, der er kørt til Folkemødet fredag, har generelt kørt pænt og efterkommet de anvisninger, der er givet i forhold til skiltning og poster. Tak for det, skriver poltiet fredag aften til pressen.

Politiet glæder sig over, at handicapparkeringspladser er respekteret i høj grad ved årets Folkemøde. Der er udstedt parkeringsafgifter, og der har også været overtrædelser af færdselsloven, men politiet har den opfattelse, at det har været på et fornuftigt niveau set i forhold til antal biler. Vi vil fortsætte vores kontroller de næste dage, fortsætter pressemeddelelsen.

Myndighederne har i dag ikke oplevet det store trafikale pres.

Gode råd
Opfordringen vil fortsat lyde, at bilisterne skal køre hjemmefra i god tid, respektere skiltning og Hjemmeværnet, der dygtigt regulerer trafikken flere steder.

Der er ikke adgang til parkeringspladser ad Slotslyngen og Sandvig. Der er alene adgang via Nordre Borrelyngvej og Tejnvej i Allinge.

Politiet ønsker alle et godt Folkemøde de næste par dage, hvor vi håber, at vejrguderne vil se nådigt på Bornholm og give os alle godt vejr, slutter den meget venlige udmelding fra politiet.


Mest læste

24. MAJ 2017 • 09:00SPORT

Alle fire bestod prøven

22. MAJ 2017 • 09:19SPORT

70 hold er tilmeldt Firmastafetten