Folkemødets far: Nu skal det ikke være større
Foto: Jakob Marschner

17. JUN 2016 • 15:08FOLKEMØDET • AF JAKOB MARSCHNER / TOMMY KAAS

Folkemødets far: Nu skal det ikke være større

– Jeg glæder mig utroligt. Da jeg fik ideen for seks år siden og fandt en halv million kroner i Indenrigsministeriet, drømte jeg ikke om, at Folkemødet ville få den betydning, som det har fået.

Sådan sagde kultur- og kirkeminister – og Folkemødets fader – Bertel Haarder til Bornholms Tidende, da avisen mødte ham torsdag i lufthavnen.

Foran ham og resten af det politiske landskab i Danmark lå fire dage på Bornholm.

– Det er blevet en af de faste institutioner i det danske folkestyre og er næsten tidoblet på på antallet af deltagere og arrangementer. Jeg bliver næsten bevæget, når jeg ser, hvordan det har grebet om sig, siger Bertel Haarder.

– Ved det andet folkemøde kom jeg sejlende hertil og så en skyline af telte. Da tænkte jeg: "Hvad er det dog, du har været med til?". Nu tror jeg ikke, at det bliver større, og det synes jeg heller ikke, at det skal være.

Bertel Haarder deltager i omkring 30 debatter, holder morgensang og giver brandtale fra hotellets førstesal på dette års folkemøder. Han har deltaget i alle folkemøderne.

Morgenløb og fartkontrol

Fotograf: Allan Rieck, Jens-Erik Larsen, Morten Brandborg
Morgenløb og fartkontrol – sådan har fotograferne oplevet fredagens første timer på Folkemødet

Se alle billeder...


Mest læste