Ballet ved havnen
Grundlovsdag kan man opleve den Kongelig Ballet i det fri ved Vigehavn i Svaneke

24. MAJ 2016 • 13:02NEXØ • AF ELISABETH KROGH

Ballet ved havnen

Vigehavn ved Svaneke bliver grundlovsdag rammen om en unik oplevelse

Vigehavn ved Svaneke bliver søndag 5. juni ramme om en usædvanlig oplevelse her på øen.
Denne dag gæster nemlig den Kongelige Ballet græsplænen her foran den lille havn.

Det sker i forbindelse med at de Kongelige Balletdansere har pakket tåspidsskoene og fra 5. til 10. juni tager på årets Danmarksturné.

Det er 11. år i træk, at der er lagt op til, at både balletbegyndere og ballettomaner kan få en gratis udendørsoplevelse i særklasse. Tolv Kongelige Balletdansere gæster i år seks unikke steder med en buket af ni dansehøjdepunkter. Fra den romantiske Romeo og Julie til festscenen i Napoli og Frank Sinatras That’s Life i Come Fly Away er der med sikkerhed noget for enhver danse-entusiast.

Et af de seks unikke steder, der i år besøges, er Vigehavn ved Svaneke, og det er her at balletdanserne har debut på deres turne.

Efter Svaneke besøges Sønderborg, Søndersø, Holbæk og København.

Balletforestillingen i Svaneke foregår søndag den 5. juni ved Vigehavn klokken 19.00 og er ganske gratis.

Forestillingen på Bornholm arrangeres i samarbejde med Byforeningen Svanekes Venner .
Fonde, kommuner og enkelte lokale virksomheder støtter at balletten på denne måde kan bringes ud i landet.


Mest læste

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm