Eneulykke på Årsdalevej

19. MAJ 2016 • 06:54NEXØ • AF MORTEN BRANDBORG

Eneulykke på Årsdalevej

En 38-årig mand er indlagt på hospitalet efter en eneulykke

Politi, ambulance og brandvæsen, samt indsatslederen blev natten til torsdag kl. 02.51 sendt til Årsdalevej 20 ved Kirsebærhuset, hvor en forbipasserende hjemmeplejer havde opdaget en brændende bil på en mark ved siden af vejen. Hjemmeplejeren kunne også fortælle, at der lå en kvæstet mand ved bilen.

Da redningsfolkene nåede frem, fandt de en 38-årig mand, liggende kvæstet uden for den brændende personbil i det øde område.

Den 38-årige mand, som er fra lokalområdet er nu indlagt på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital, oplyser Jan Clausen, vagthavnede ved Bornholms politi.

- Han har pådraget sig forskellige kvæstelser, men er uden for livsfare, siger vagthavende.

Mistanke om spirituskørsel
Kvæstelserne hidrører angiveligt ikke fra branden, men fra bilens ublide tur hen over marken og fra, da manden blev kastet ud af bilen.
Politiet har udtaget en blodprøve af manden, da der er mistanke om spirituskørsel, fortæller vagthavende.

Branden var hurtigt slukket, men bilen er udbrændt.



Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag