Klik venligst
-
Klik venligst

Rubrikannoncer

Opret en rubrikannonce her. Bliv set over 1 million gange på en måned.

Indryk rubrikannonce

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst

Debat

SYNSPUNKT 16. MAR 2016 KL. 16:00

Realisme eller luftkasteller

Af: Danny Christensen Nørregade 42 Allinge

Vi er midt i en spændende tid, hvor der bliver arbejdet seriøst, i de af folkemødesekretariatet nedsatte arbejdsgrupper her på Nordlandet. Der arbejdes på at få borgerindflydelse og sat skik på de mange flyvske ideer omkring helhedsplanerne for Allinge. Vi er netop i arbejdsgrupperne i samråd med borgmester og folkemødesekretariatet blevet enige om at gå efter de lavt hængende frugter først, og forsøger allerede til det kommende folkemøde at få skabt nogle synlige resultater.

Derfor kan man undre sig over de tre koordinerede synspunkter i Tidende, hvor der stilles forslag om at få anlagt en krydstogtskaj i Allinge til et trecifret millionbeløb? Man kunne med lige så stor seriøsitet endnu engang agitere for en tunnel til Sverige?

Eller hvad med nordlandsborgernes store ønske om igen at få en fast hurtigfærge til Simrishamn?
Men det er da at afspore debatten fuldstændig. Det er jo ikke en ønskebrønd. Hold nu fokus.

Der er så mange reelle konkrete og håndterbare forslag i de vindende arkitektteams og i borgenes eget idekatalog. Så der er nok at tage fat på. Og stil så snart med nogle beslutningsdygtige og kompetente folk til arbejdsgruppemøderne, tak.

Vi træder i den grad vande og famler i mørke for tiden. Hver eneste gang, vi mødes, sidder vi en helt tilfældigt fremmødt gruppe borgere med stort set hver sine ønsker. Og med en ny kommunal mødeleder hver gang. Der er nu kun tre måneder til at det sjette folkemøde løber af stablen. Ønskerne er mange, men midlerne små. Det har vi forstået. Vi er jo netop på et stormøde blevet enig med borgmesteren, folkemødesekretariatet og i de nedsatte arbejdsgrupper, om at gå efter de lavt hængende frugter først.

De realistiske og økonomisk overkommelige? At få vist initiativ fra borgerne selv. F.eks. ved at få lavet en ordentlig moderne skiltning overalt i byen: Folkemødebyen Allinge-Sandvig.
Ibrugtagning og råderet over folkegaven Domen. Ny lyssætning og informative tavler.

Få etableret gennemgående kyststier, kratrydning og meget andet.
Få etableret offentlige toiletter i Kampeløkke Havn og i området omkring Domen.

Så er det da et mærkeligt tidspunkt endnu engang at bringe tankerne om en krydstogtskaj i spil?

Man kan da ikke bare sige det er bedre at tænke stort, når arbejdsgrupperne i fællesskab netop er blevet enige om at satse på realistiske resultater. Så kan man sideløbende sætte gang i fondsansøgninger til nogle større projekter. Ellers sejler det hele derud af og intet af det bliver til noget.

Som nogen allerede for længst har spået. Og nogle af dem der råber højest og får mest omtale i medierne, sidder jo slet ikke med til møderne? Det hænger jo slet ikke sammen?
I stedet for at afspore debatten, skulle man hellere bakke op om de nedsatte arbejdsgrupper. Og så i øvrigt glæde sig over at vi, borgerne i Allinge, selv havde fostret omkring det halve af de vindende teams ideer.

Og se så at få det folkemødesekretariat flyttet til Allinge!
Borgmesteren foreslår den gamle tekniske skole, vort nuværende bibliotek?

Gerne, men i så fald skal det helst være sammen med biblioteket. Udnyt hele 1. salen. Lav et lille sommerturistinformationskontor i den gamle Christiansøfarts hvide bygning centralt i havneområdet.
Eller endnu bedre, se at få bygget den længe savnede tilbygning til Nordlandshallen, der så også ville kunne bruges til konferencer, seminarer, selskaber, bankospil og folkemødesekretariat.

Vi har ikke i hele byen, et eneste lokale, med plads til mere end max. 40-50 personer.
Til sidst til lykke til erhvervsgruppen ASTE med det stærkt tiltrængte formandsskifte.

Og lad os så benytte lejligheden til at få Lokalgruppen og den fælles By- og Borgerforening op at stå, det behøver ikke at koste en krone!


Klik venligst

PÅ FORSIDEN LIGE NU

Loading...

Loading...
Loading...
Loading...

Flere nyheder

SENESTE NYHEDER

NAVNE 24. JAN 2017 KL. 14:00
Dødsfald

Flere nyheder

SENESTE SYNSPUNKT

SYNSPUNKT 18. MAR 2016 KL. 15:00
Kære Bjørn
SYNSPUNKT 14. MAR 2016 KL. 15:00
Tak til Mr. BornPass
SYNSPUNKT 12. MAR 2016 KL. 10:00
Flyt nu den skulptur
SYNSPUNKT 10. MAR 2016 KL. 15:00
EU og migrantkrisen

SENESTE BILLEDSERIER

Bornholms billigste huse

De fejrede Lis Borring
De fejrede Lis Borring
Restaurant til salg
Restaurant til salg
Nytårskoncert
Nytårskoncert

Se flere billedserier i galleriet

Her kan du vise dine bedste billeder frem for Tidendes læsere.

Upload dit billede her

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Luk