16. MAR 2016 • 15:58LÆSERBREVE • AF JENS HJUL-NIELSEN, GARTNERVANGEN, RØNNE

Pendling

På Bornholm oplever man ofte diskussionen af fordele og ulemper ved, at en del af de ansatte her på øen – ofte i ledende stillinger – pendler hertil fra boliger andre steder i landet. Diskussion har en tendens til at dele sig i to modsatrettede synspunkter, der ikke er i stand til at mødes. Måske kan min egen historie bidrage til at skabe lidt fælles forståelse.

Jeg blev for tre år siden ansat på BOFA som direktør. Jeg boede dengang i Skåne, der havde været mit hjem siden år 2000. Da jeg først sagde ja til en stilling på Bornholm, var det naturligvis med en vis usikkerhed: Jeg havde kun været på øen en eneste gang tidligere på et lejrskoleophold som barn, og sandt at sige kunne jeg knapt nok placere Rønne korrekt på et kort. Ikke desto mindre tog jeg chancen, fordi stillingen lød spændende, hvilket heldigvis har holdt mere end stik.

Jeg anskaffede mig en lille pendlerbolig til brug på hverdage, og tilbragte weekender og ferier hjemme i Skåne, men efterhånden begyndte der at opstå en glidning mellem mine to boliger. I begyndelsen mente jeg Skåne, når jeg sagde ”hjem”, men efter et stykke tid begyndte jeg at omtale Bornholm som ”hjem”, når jeg var væk fra øen.

I juleferien for et par måneder siden tog jeg så beslutningen. Jeg elsker mit arbejde, og kan se mig selv i denne stilling mange år fremover. Jeg har smagt på det bornholmske samfund i små bidder de seneste tre år. Nu er det på tide at lægge alle lodderne i den bornholmske vægtskål; at blive en del af det skæbnefællesskab, der knytter os alle sammen her midt i Østersøen. Kort sagt at blive fastboende på Bornholm.

Min historie er næppe unik, men jeg håber alligevel den kan illustrere, at diskussion om pendling eller ej ikke er et ja eller nej, men der imod en glidende udvikling, og at dagens pendler måske er morgendagens fastboende.

For min egen del glæder jeg mig til fremtiden på Bornholm.






Mest læste