4. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT • AF MICHAEL RASMUSSEN VÆRMLANDSVEJ 8 RØNNE

Det bornholmske skolevæsen

Da jeg for 34 år siden startede som lærer i Nexø kommune, var der på Bornholm fem blomstrende skolevæsener. Nogle af dem var ganske vist små, men de havde en meget stor og positiv bevågenhed fra det politiske liv. Hver kommune var stolte af deres skolevæsen og forsøgte efter bedste evne, at gøre det så godt, som midlerne tillod.

I dag har vi på Bornholm et skamskudt skolevæsen, der ustandseligt er udsat for en tsunami af politiske indslag. En del kommer udefra, de bornholmske politikere skal naturligvis ikke lastes for det landspolitiske show, der foregår på skoleområdet, men vore politikere og topembedsmænd kan også være med i vanviddet og gøre området helt utrolig turbulent.

Siden kommunesammenlægningen er det for skolevæsenet gået ned ad bakke. Der er tumlet og fumlet rundt på den mest skrækindjagende måde. Man har ikke på noget tidspunkt været interesseret i at høre, hvad folk der arbejder inden for området mener og tænker. Går det galt og ikke vil lykkes, ja, - så henter man dyre konsulentfirmaer ind, der med pseudoakademiske, flot opsatte løsninger får tingene til at falde til ro, tror man. Disse konsulentfirmaer er pengene ud af vinduet, men de usikre og famlende politikere og administratorer kan ikke undvære deres retoriske indslag. De skal lukke munden på oppositionen. Løsningen af den opgave får de fyrsteligt betalt. Tror man mig ikke, kan man jo søge aktindsigt i kommunens forbrug af konsulenter på skoleområdet. Det har kostet borgerne spidsen af en jetjager, til ingen verdens nytte.

Helt galt gik det, da man fik en sindssyg idé - ”distriktsmodellen”.

Som om nulpunktet ikke var nået, ja, - så skete det i hvert fald efter den ulyksalige lockout i 2013. Skolereformen og den i samme åndedrag såkaldte ”læreraftale”. Nu gik det for alvor galt på Bornholm, rigtig galt endda. BRK valgte at fortolke det landspolitiske diktat (kaldet en aftale) helt, helt fundamentalistisk. Man er gået langt videre end selv KL kunne forestille sig. Det gav og har givet bornholmske lærere arbejdsforhold, der er katastrofale i forhold til lærere i resten af landet. Hvis man ikke tror, at det stiller de bornholmske skoleelever markant ringere, ja – så må man tro om.

Under forhandlingerne i 2013 regnede KL med et gennemsnit for lærere på 733 undervisningstimer om året. I BRK er der lærere, der har over 900 undervisningstimer om året. Forestiller man sig i BRK, at lærerne ikke skal forberede sig til undervisningen, forældremøder, kontaktelever etc., tja – det er ikke let at sige. Under forhandlingerne i 2013, hørte vi hele tiden Michael Ziegler fra KL sige, igen og igen. ”Ansvarlige skoleledere vil naturligvis sørge for, at der er rigelig tid til forberedelse”. KL havde nok ikke tænk på uansvarlige kommuner, der ville bruge ”aftalen” til besparelser.

Over hele øen, med undtagelse af Rønne, er skolestrukturen de senere år blevet totalt smadret. Nu er turen så kommet til Rønne, hvilket er retfærdigt nok, hvorfor skal deres skoler ikke også ødelægges? Det giver jo klar mening.

Rønneskolernes klasser skal optimeres med hensyn til antal elever i klasserne.
Nu er det jo muligt, at de bornholmske politikere og administratorer ikke er sprogligt stærke, for her er et helt klart misbrug af ordet, - optimere. Optimere betyder at forbedre. Politikerne skulle være modige nok til at fortælle brugerne, at man vil give personalet, på skolerne, endnu dårligere mulighed for at lave et ordentligt stykke arbejde, ja – man vil faktisk forhindre personalet i det.
I forvejen er det svært og når det i nogen grad er lykkedes, er det på trods af det politiske makværk, der laves. De bornholmske lærere kan være stolte af deres indsats. De bornholmske topembedsmænd i skolevæsenet er ikke til nogen hjælp. Visioner har de ikke, ikke ud over at beholde deres job og dermed lønnen. Topledernes lønninger er ikke dårlige. I forhold til indsatsen, - overdådige.

I BRK´s ledelse (politiske og administrative) synes der, at være en stille og rolig glæde ved, at personalet ikke lige kan søge hen til en anden kommune. Man udnytter skånselsløst dette faktum i sin fremfærd mod personalet. Ledelsen i kommunen taler om, at vi skal have en ”vi-kultur”. Det er dog svært, at se hvor ”vi” kommer ind i billedet.

Man har skabt en kultur, hvor al modstand er ”no go”, ingen tør sige deres mening. Det er en usund kultur, der dræber/nedtoner al debat. Det afføder det problem, at der blandt personalet i BRK hersker den holdning, at man hellere må holde kæft, for eller er man færdig på Bornholm.

Denne kultur gør, at usunde og forkerte ting glider igennem. Politikerne får de forkerte informationer og træffer derfor de forkerte beslutninger. Det kan den bornholmske befolkning ikke være tjent med, det fortjener jeres børn ikke. De fortjener noget langt bedre.

Jeg kan kun opfordre forældre på Bornholm til at vælge et privat skoletilbud, ikke fordi lærerne der er bedre, men fordi der på Bornholm ikke er viljen eller evnerne til politisk og administrativt at lave fornuftige og relevante skoletilbud i kommunalt regi, - sørgeligt, men desværre sandt.



Mest læste