16. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT • AF PER B. FROSTHOLM, SPIDSKANDIDAT, LIBERAL ALLIANCE BORNHOLM SORGENFRIVEJ NYKER

Politichefernes bonusser og politiets arbejdsopgaver

Rundt omkring i Danmark har vi rigtig mange udmærkede politifolk, som brænder for deres job, og som ser det som deres livsopgave at opretholde lov og orden, og gerne vil sikre at du, jeg og vore familier kan leve livet i rimelig tryghed.

Men deres job er ikke let, deres opgaver bliver med den øgede migration og visse gruppers respektløse optræden overfor andre mennesker flere og flere. Den nødvendige grænsekontrol, den forøgede terrortrussel, islamistiske uroligheder, højre- og især autonome venstrefløjsaktivisters gadekampagtige konfrontationer... alle ting som vi mere eller mindre var lykkeligt fri for for bare få årtier siden.

Men der er også sket store politisk dikterede besparelser af vort politi, og sammen med at megen af vore udmærkede politifolks arbejdstid bruges helt forkert, har det forårsaget at danskerne oplever, at politiet ikke længere prioriterer og rykker ud til almindelige politiforretninger som tyverier, indbrud og andre krænkelser af den almindelige borger eller virksomhed. Vi har alle hørt om, at en sag skal være over kr. 100.000,- før politiet prioriterer det som vigtigt, vi har alle hørt om Netto og andre forretninger i Brønshøj, der chikaneres og kynisk bestjæles af unge indvandrerbander osv.

Til gengæld er vort politi sat til at prioritere opgaver, der giver indtægter til den umættelige statskasse – og deraf affødte bonusser til landets politidirektører. Man har indkøbt 75 nye nye fotovogne, så der ialt er 100 i dag, som opererer alle døgnets lyse timer – ikke de steder hvor der sker flest alvorlige ulykker, men inde midt i byerne, hvor der sjældent sker alvorlige uheld. Dette alene med det sigte, at udskrive flest mulige bøder. Fotovognene har i 2015 udskrevet 388.017 bøder – dette mere end en fordobling af Rigspolitichefens "måltal" på 150.000 oplyst i februar 2015.

I 2015 havde politiet således til opgave at udføre 100.000 måletimer, som ifølge finansloven skulle kradse 600 millioner kroner ind til staten, medregnet parkeringsbøder samt salg af kørekort og pas. Politikerne budgetterede simpelthen med en voldsom forøgelse af bødeindtægten på finansloven. Der blev i 2015 opkrævet 516 mio kroner mod knap 284 mio kroner i 2014 i fartbøder.

Samtidigt har politicheferne rundt omkring i landet en bonusordning - en bonusordning der i gennemsnit er på kr. 65.000 – ud over deres gode løn og pensioner. Her forstås således, at jo flere bødekroner de indriver til statskassen jo større bonus.

Grunden til bonusordningen defineres som: "Direktørerne i landetes politikredse har brug for en bonus for at finde den rette motivation for deres job".
Hvis de herrer politidirektører ikke kan finde motivation til deres job uden bonusser - så burde de nok finde sig et andet job meget hurtigt.

Rigspolitichefen, justitsministeriet og ikke mindst landets justitsminister bør få sendt den bonusordning i graven. Den er åbenlyst medvirkende til en helt forkert prioritering af politiopgaver fra landets politichefer, og dermed igen medvirkende til, at danskernes retssikkerhed og retsfølelse lider voldsomt under samme!


SENESTE SYNSPUNKT

18. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Kære Bjørn
17. MAR 2016 • 15:37SYNSPUNKT
Løgnen om kontanthjælpen
16. MAR 2016 • 16:00SYNSPUNKT
Realisme eller luftkasteller
14. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Tak til Mr. BornPass
12. MAR 2016 • 10:00SYNSPUNKT
Flyt nu den skulptur
10. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
EU og migrantkrisen
4. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Det bornholmske skolevæsen
24. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Ræven efter hønen
23. FEB 2016 • 15:05SYNSPUNKT
Sælen på sin sten
22. FEB 2016 • 15:11SYNSPUNKT
De ekstreme
18. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Kære mor
10. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Ynkelige skoleledere

Mest læste

26. MAJ 2018 • 06:22 FOR ABONNENTER

NB Bornholm skal vinde i dag: Vi har noget at bevise