Ugens hus er en gård midt i fantastisk natur
Foto: Nybolig

30. JAN 2016 • 10:36UGENS HUS • AF MARIANNE NØRREGAARD

Ugens hus er en gård midt i fantastisk natur

SE BILLEDERNE: En smuk gammel gård på Bornholm

Gl. Skovgaards bygningssæt udgør en prægtig, velholdt, firelænget bindingsværksgård, smukt beliggende på Dalegårdsvej 11 i Olsker og med udsigt til to søer, klippefremspring, dybe slugter med skovbryn i baggrunden og Olsker Rundkirke i horisonten.

SE ALLE DE SKØNNE BILLEDER AF BOLIGEN HER

Stuehuset består af privatbeboelse og en dejlig ferielejlighed, der nemt kan indrages i boligen eller anvendes til kontor, klinik eller lignende. Opført i 1755 og moderniseret i 1983.

Beboelsen indeholder:
En flot og præsentabel hall og skabsgang, gæstetoilet med brus i forbindelse med hall og skabsgang.
Køkken med åben adgang til stor lys stue, hvorfra der er formidabel udsigt mod øst udover sprækkedalen, søerne, skov og klipper og Olsker Kirke i horisonten.

Spisestue med direkte udgang til stor sydvendt terrasse, der kan delvist overdækkes med sol/vindstyret markise. Kontor med skabsvæg.

Stort grovkøkken med vaskemaskine, fryser og ekstra køleskab.
Kælder: med fyrrum, vinkælder og lagerrum.
Soveværelse: Master bedroom med adgang til badeværelse med spa og brus.

Have og gårdsplads: Parklignende have med stor sydvendt træterrasse, hvorfra der er en glimrende udsigt over herlighederne.

Gården omgives mod syd af en prægtig landbohave med gamle frugttræer og buske, og hvorfra man har en smuk udsigt til klipperne, søen og skoven. Mellem bygningerne ligger en dejlig gårdsplads belagt med granitskærver.

Der er etableret højbede og ideel mulighed for hundegård, solkroge m.v.

Ferielejlighed med egen indgang
I tilknytning til beboelsen findes en velindrettet ferielejlighed på 73 kvadratmeter, som kan bidrage med gode lejeindtægter, inddrages til beboelse eller anvendes til erhverv.

Ferielejligheden har egen indgang, og indeholder soveværelse, badeværelse, køkken og stue med udgang til haven.

Længerne er velholdte med plads til værksted, dyrehold, dobbelt garage og brændselslager. Der er i alt 612 kvadratmeter længer. De er opført fra 1755 og henholdsvis 1820 og i velholdt stand.

I driftsbygningerne er der foderrum, fårestald med bokse og løsdrift, vaskerum, ekstra rum, høloft, stort højloftet laderum velegnet til opbevaring af lystbåd, samt brændselslager.

I garage/værkstedet er der plads til to biler.

Gl. Skovgaard ligger i et af øens smukkeste landskaber, hvor naturskove veksler med sprækkedale, vandreblokke, klippefremspring, enge, klippeløkker, søer og dyrkede marker. Den smukke klippekyst mod vest med udsigt over Østersøen til Sverige og Hammershus ligger kun to kilometer væk.

Jagtterræn med gode muligheder
På ejendommen er der gode muligheder for at at gå på jagt, og af jagtbart vildt kan man møde såvel råvildt, hare og sneppe som fasan og ænder.

SE ALLE DE SKØNNE BILLEDER AF GÅRDEN HER

Navnlig råvildtjagten er god, da der er tale om den perfekte biotop for en stor og stærk bestand. Kombinationen af frodig skov med masser af dække og en godt fødeudbud sammenholdt med mange udyrkede naturarealer og de dyrkede marker og adgang til vand giver perfekte levemuligheder.

Bukkejagten er i særklasse på Bornholm, der altid har ligget over landsgennemsnittet. Hvilket - ifølge Fritz Heje Hansen i jagtbladet: Jæger - anses for at være tegn på, at de bornholmske jægere er gode til at pleje bestanden, kombineret med at der er en god råvildtstamme og en god bonitet.

Landbrugspligten kan eventuelt ophæves mod pålæggelse af fredskovspligt, således at skovejendommen kan købes af alle uden bopælspligt.

FAKTA
Gl. Skovgaard, der har en ugenert beliggenhed på Dalegårdsvej 11, Olsker, 3770 Allinge har et beboelsesareal på 283 kvadratmeter, heraf turistlejlighed 73 kvadratmeter og et grundareal på 49,25 hektar. Driftsbygninger: 612 kvadratmeter. Skov- og naturarealer: 35 hektar og 14 hektar er landbrug i drift.

Ejendommen er til salg hos Nybolig. Kontantpris: 5.950.000.

Klik her for at læse hele Boligavisen Bornholm her



13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste