Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst

Rubrikannoncer

Opret en rubrikannonce her. Bliv set over 1 million gange på en måned.

Indryk rubrikannonce

-
Klik venligst
Klik venligst

Læs også:

LIVSSTIL 31. JUL 2015 KL. 11:30

Burgerturens 2. etape: Flæskestegssandwichen fra Allinge Havnegrill

Af: Niels Ebdrup

Stem på din favorit

Flæskestegssandwichen fra Allinge Havnegrill
Flæskestegssandwichen fra Allinge Havnegrill er så berømt, at folk fra Rønne kører til Allinge efter den. Foto: Niels Ebdrup

"Flæskestegssandwichen!" Svaret falder prompte fra den unge kvinde bag disken, da burgersmageren – den medbragte ungkarl, som i længere perioder har overlevet på burgere – beder om Allinge Havnegrills bedste burger.

Ordet får lov at hænge lidt i luften, før han siger: "Jamen, anbefaler I flæskestegssandwichen, så tager vi den."

På mission for Gudhjem
Vi er på mission for gudhjemboerne, der netop har mistet deres pølsevogn. Vi undersøger grilludbuddet langs nordkysten ved at bede om de respektive grillbarers bedste burger. I Allinge er det åbenbart en flæskestegssandwich.

Men ikke en hvilken som helst flæskestegssandwich. Der findes rønneboer, som kører til Allinge med det primære formål at spise sådan én på havnegrillen. Ifølge den veloplagte og ligefremme betjening, bliver der hvert år stegt syv tons flæskesteg i grillens lille ovn. Syv tons – det svarer til vægten på en afrikansk elefant.

God saftig steg
Ungkarlen er da også svært glad for den servering, han får langet direkte i hånden i et stykke papir, klar til at spise på farten.

– Det knaser dejligt fra sværene. Den er god, men det er utraditionelt, at der er salat i, siger den garvede ungkarl og fisker en strimmel icebergsalat ud af sandwichen.

Ellers er der tale om en helt traditionel flæskestegssandwich med drueagurk, groft salt, mayonnaise, syltede agurker, rødkål og hele tre skiver kamsteg med virkelig sprød svær. Det hele presset sammen i en blød burgerbolle med sesam på toppen.

Bollen er varmet i etablissementets bordgrill, hvilket har forsynet den med nogle flotte, tynde, sorte striber.

– Det giver den en lille – nogle ville sige brændt, andre grillet – smag. Skal man være kritisk, vil man sige brændt. Men det er en godt stegt og saftig flæskesteg – og der er nok af den. Tre skriver! Og masser af svær, konstaterer ungkarlen tilfreds.

Flæskestegssandwichen kostede 48 kroner og blev langet over disken hurtigt efter, den var bestilt. Skriverne blev skåret fra en friskstegt steg, og hele herligheden kunne indtages siddende udendørs på dertil opstillede borde og bænke.

Derudover er det ikke et tilfælde, at stedet hedder Allinge Havnegrill, for det befinder sig midt på Allinge Havn med den charme, det giver.


Fakta om Tour de Burger
Pølsevognen i Gudhjem er netop lukket. Så i den forgangne uge har Bornholms Tidende udført en særlig læserservice til Gudhjems borgere ved at se nærmere på grillmaden i fire grillbarer i fire byer langs nordkysten: Sandvig, Allinge, Tejn og Svaneke.

Bladet har overtalt en ungkarl med stor erfaring inden for kunsten at overleve på burgere til at vurdere den bedste burger, hver grillbar har at tilbyde.

Men du kan også hjælpe de grillhungrende gudhjemboere i deres nød. På baggrund af din egen erfaring, kan du her stemme på den burger, du vil anbefale.

Gå til afstemningen her

Resultatet bliver bragt i Bornholms Tidende.

Klik venligst

PÅ FORSIDEN LIGE NU

Loading...

Loading...
Loading...
Loading...

Flere nyheder

SENESTE NYHEDER

Flere nyheder

SENESTE LIVSSTIL

LIVSSTIL 11. MAJ 2015 KL. 19:10
Hemmeligheden bag bake-off

SENESTE BILLEDSERIER

Åbent hus hos REMA

Rema 1000
Rema 1000
Pizzeria til salg
Pizzeria til salg
Vejret i 2017
Vejret i 2017

Se flere billedserier i galleriet

Her kan du vise dine bedste billeder frem for Tidendes læsere.

Upload dit billede her

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Luk