Oprør fra udkanten

8. SEP 2014 • 15:00LEDER • AF SØREN CHRISTENSEN

Dagens leder: Oprør fra udkanten

I lørdags i Jyllands-Posten kunne man læse en interessant kronik skrevet af lederen af Ærø Folkeuniversitet Viggo Mortensen og Finn Slumstrup, forhenværende chef for Danmarks Radios P1.

Begge er bosat på Ærø, og i kronikken, der har samme titel som overskriften på denne leder, kalder de to til sammenhold i udkantsdanmark.

Der er brug for en politisk organisering - en folkebevægelse - hvis den skandaløse skævvridning af Danmark skal stoppes, mener de to.

I slutningen af september holdes der derfor en heldags-konference i Medborgerhuset i Ærøskøbing om emnet med titlen »Oprør fra Udkanten. Mulighedernes Land 2.0«.

En af de to skribenter og initiativtageres mange fine pointer i kronikken er, at »udkantsdanmark« mangler en organisering, der rækker ud over den enkelte kommune, hvor det som regel kun er kommunaldirektør og borgmester, der rejser alene til Christiansborg for at ruske op i politikerne.

Derudover er vi i udkanten for dårlige til at fortælle alle andre det, vi går og fortæller til hinanden: At der er noget at komme efter. Også uden for København, lyder det fra de to.

Politikernes modsvar mod udviklingen har indtil videre været præget af alibi-løsninger.
Og et alibi-ministerium, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der ledes af socialdemokraten Carsten Hansen, der i min optik huskes bedst som ministeren, der helst ikke begiver sig uden for København og sin egen valgkreds på Fyn.

Vi skal melde os ind i kampen NU, kaste offerrollen og klynkeriet væk, dele sejrene med hinanden, lyder det fra de to, der altså ikke nøjes med at kaste bolden op, men helt konkret altså afvikler en konference om emnet på Ærø.
Det er et fremragende initiativ, og de to kronikører har ret i, at det er nu, der skal gøres noget.

Centraliseringen fortsætter med uformindsket styrke, og skævvridningen har politikerne ikke formået at sætte en stopper for.
En motorvej mellem Vejle og Herning eller en pulje til nedrivning af gamle huse i provinsen er altså ikke nok!

Bornholms Tidende bakker op om mødet i slutningen af september. Forhåbentlig følger andre her på øen trop.

Det ville der i så fald være god grund til:
Bornholm og bornholmerne har på egen krop mærket urbaniseringen i samfundet og politikernes centralisering og de konsekvenser med fraflytning og økonomiske vanskeligheder, som det har medført.

Det er på tide, at udkanten siger fra, og det er på tide, at politikerne følger ordene om et »Danmark i balance« op med handling, der kan mærkes, og som kan bruges til noget. Uden for København.


Køb dagens avis som e-paper fra kl. 14.00 - Klik her

SENESTE LEDER

17. MAR 2016 • 15:34LEDER
150 år – men sprællevende!
16. MAR 2016 • 15:30LEDER
Skal alt samles i Rønne?
14. MAR 2016 • 15:48LEDER
Hvorfor er lunten så kort?
8. MAR 2016 • 15:41LEDER
Kvinderne har vundet på Bornholm
7. MAR 2016 • 18:00LEDER
Fagforeninger på overarbejde
2. MAR 2016 • 16:37LEDER
Liv til Rønne Centrum
18. FEB 2016 • 15:00LEDER
Læg kunsten sammen i Rønne
16. FEB 2016 • 15:00LEDER
Februar, se nu at gå væk
11. FEB 2016 • 15:00LEDER
Medvind til Bornholm
10. FEB 2016 • 15:00LEDER
På Bornholm er alle gift med alle
9. FEB 2016 • 15:07LEDER
Et anslag mod Bornholms demokrati
5. FEB 2016 • 15:05LEDER
Gudhjem som kunstens by
1. FEB 2016 • 15:00LEDER
Stor ståhej for ingenting
29. JAN 2016 • 15:27LEDER
Fortællingen betyder alt
28. JAN 2016 • 15:00LEDER
Eventyrland med ridser i lakken

Mest læste