Når mobilen løber tør på Folkemødet...

12. JUN 2013 • 13:30FOLKEMØDET • AF TOMMY KAAS

Når mobilen løber tør på Folkemødet...

Smart usb-oplader hjælper festivalgæster - også på Bornholm

En flok studerende fra Danmarks Tekniske Universitet har stor succes med en opfindelse, hvor man via et usb-batteri kan oplade sin telefon, mens man er på festival.

Roskilde Festival har haft besøg af de unge mennesker - og kunne melde alt udsolgt af usb-batterier. Det kunne Skanderborg og flere andre musikfestivaler også.

Så selvfølgelig skal Folkemødet, Danmarks politiske festival, også have besøg af de opfindsomme DTU-drenge, som kalder deres firma Volt.

Én af drengene er bornholmske Trygve Aabye Dam. Han fortæller:

- Man lægger 200 kroner i depositum hos os og får så et voltbatteri, som man nemt tilslutter sin mobiltelefon. Når det er fladt, kan det byttes til et nyt, fuldt opladt batteri hos os.

Trygve Aabye Dam og co. vil under Folkemødet være at finde ved Nordlandshallen, så når mobilen løber tør, er det bare med at finde strøm til den dér.

Køb dagens avis som e-paper fra kl. 14.00 - Klik her

Mest læste