Bornholm med eller uden tunnel
Skemaet viser befolkningsudviklingen på Åland, Øland, Gotland og Bornholm.

8. MAJ 2013 • 15:00SYNSPUNKT • AF HENRIK ESPERSEN

Kommentar til øen fremtidige udvikling: Bornholm med eller uden tunnel

Enestående konstruktivt er det her i avisen i maj at læse tidligere viceamtsborgmester Elly Wolff og tidligere chefredaktør Søren Wolffs visionære synspunkt om en mulig fremgang for det bornholmske samfund.

Tidligere kommunaldirektør Poul Aksel Eriksen støtter dem og skriver i et udmærket synspunkt om, at det bedste for Bornholm selvfølgelig er at få arbejdspladser, og KD's Bjarne H. Kirkegaard understreger, at det er for vigtigt til partipolitiske hensyn.
Nogle vil indvende, at det er en naturlov, at folk flytter mod storbyerne og væk fra øer og provinser, og at Bornholm er dømt til fortsat tilbagegang målt på antal indbyggere osv.
Men ser vi befolkningsudviklingen de seneste 33 år på de tre andre store øer i Østersøen, er Bornholm undtagelsen med en tiltagende tilbagegang på 15 procent til 41.000 indbyggere. De tre andre øer har en pæn fremgang.
Åland klarer sig bedst med en fremgang på 26 procent til 28.000 indbyggere. Åland har autonomstatus som selvstyrende finske øer beliggende 40 km fra den svenske kyst ligesom Bornholm. Jeg må med skam vedkende, at jeg for et par årtier siden var med til at trække på skuldrene ad de bornholmere, der foreslog os Ålandshjemmestyrestatus a la Færøerne, for faktum er, at Åland har haft konstant fremgang lige siden. Åland er en demilitariseret zone, har euro og er medlem af EU siden 1995, men med undtagelser inden for told og skat, som sikrer en stor tax-free færgetrafik til Sverige.
Øland har de seneste 33 år haft en fremgang på 7 procent til 25.000 indbyggere. Sverige indviede i 1972 Europas længste vejbro til Øland, som dengang havde halvt så mange indbyggere som Bornholm.
Gotland har også haft fremgang de seneste 33 år til 57.000 indbyggere, for Sverige har en bedre forståelse for, hvordan man holder liv i hele riget, end man har i Danmark, hvor offentlige investeringer og fremgang koncentreres i København, Aarhus og Aalborg, mens resten af Danmark bliver et stort udkantsområde ifølge Realdanias rapport »2050 - Det bli'r et yndigt land«. Ren konkret er militæret på Gotland erstattet af et universitet med 2.500 studerende, hvoraf de 1.000 befinder sig fysisk på Gotland, og Danske Spils svenske kollega, det statslige Svenska Spel, er flyttet med 400 medarbejdere til Gotland.
Bornholm har metalindustrier, landbrug og emballageindustri i verdensklasse takket være effektive medarbejdere og fremsynede ledere. Vi er bedre, end vi selv tror. Det er ikke nok til et bæredygtigt samfund og vækst, når Danmark svigter og dræner Bornholm for statslige arbejdspladser. Det accelererede for alvor i 1999 med nedlæggelse af 668 statslige arbejdspladser (Forsvaret 498, Trafikken 150 og 20 andre), og nedlæggelserne fortsætter de næste 15 år. Næste år flyttes statens maritime overvågning af Østersøen fra Bornholm til Aarhus. I en it-tid kunne det lige så godt være hele landets maritime overvågning og søredning, der flyttede med statslige arbejdspladser fra Aarhus til Bornholm.
Vender vi tilbage til Wolff, Eriksen og Kirkegaard, påpeger de alle de store infrastrukturelle fordele for Bornholm ved en tunnel, hvor man uden stop kan komme til et konkurrencedygtigt Bornholm. Det er teknisk muligt ifølge en af verdens største tunnelingeniørfirmaer, Cowi, og tid er penge. Prisen for en tunnel er usikker og afhænger af geologien mellem Nordbornholm og måske Simrishamn i Skåne. Er der fast materiale som klippe eller kridt hele vejen, er økonomien god som i de færøske undersøiske tunneller og tilbagebetalingen bedre end for Storebælt- og Øresundsbroerne.
Ingen kender geologien med sikkerhed i dag. Det er derfor en bornholmsk forundersøgelse er påkrævet for foreløbig 10 mio. kr., som Staten gav til en analyse af en Kattegatforbindelse. I øvrigt svarer 10 mio. kr. kun til tre ugers driftstilskud til BornholmerFærgen og er mindre end overskridelsen i anlægget af fjernvarme til Snogebæk, hvor geologien også var ukendt.
Er der ikke fast materiale, bliver det givet alt for dyrt at anlægge en tunnel de næste årtier.
Så ingen kan i dag dokumentere, om en tunnel er økonomisk utopi eller ikke.
Viser en tunnelundersøgelse, at en tunnel er utopi, skal Bornholm hurtigst muligt udvikle og tænke nyt i færger.
I 50 år har vi sejlet de 36 sømil til Ystad, hvilket er over 60 procent længere end de 22 sømil fra for eksempel Hasle til Skillinge i Skåne, hvor nye store færgehavne med rationelle opmarchpladser og tilkørsler a la Rødby-Puttgarden kan anlægges til hurtigere, hyppigere og grønnere tax-free færger til omverdenen til glæde for både passagerer, biler og gods.
Gør vi som de tre andre store østersøøer, kan vi med et nyt stort universitet og tilflyttede Danske Spil nå over 50.000 indbyggere på Bornholm - med eller uden en tunnel.


Mest læste