Tidende har fået et tip fra en læser, som oplyser, at de japanske kirsebærtræer på Rønne Kirkegård på nuværende tidspunkt er i blomst. Læseren opfordrer avisen til at tage nogle stemningsbilleder fra den flotte kirsebærallé, og det gør vi da gerne.
Ifølge Videnscentret Bolius hedder træerne Prunus serrulata på latinsk, og der er tale om et prydtræ. Der findes en hel del forskellige sorter af træet, men fælles for dem er de smukke blomster i foråret.
Japanske kirsebærtræer er løvfældende træer, hvilket vil sige, at de smider bladene om efteråret.