Trods usikre globale markeder blev 2023 et solidt år for Beck Pack Systems ApS, der leverede et overskud på 38 millioner kroner efter skat.
– Jeg er tilfreds med årets resultat. Vi startede året bedre end forventet, men blev senere ramt af den høje inflation, som medførte en nedgang i forbrugernes efterspørgsel efter fisk, hvilket var i tråd med vores oprindelige forventninger, siger administrerende direktør Peter Vesløv i en pressemeddelelse.
– Den lavere efterspørgsel har fulgt os ind i 2024, men jeg håber, at den faldende inflation får forbrugerne til at spise mere fisk, og forhåbentligt i en mængde, vi så tidligere, siger Peter Vesløv.